Menu

Carsten Hilding Larsen ny cheftræner ved U18DM

image
03. august 2022 kl. 21:06

Carsten Hilding Larsen bliver ny cheftræner på U18 DM-holdet

  I sommerferien har Carsten Hilding Larsen, skiftet senior ud med klubbens U18 hold. Carsten selv   glæder   sig til at overtage ansvaret for klubbens meget talentfulde U18 hold.

 ”Efter et halvt år i senior afdelinger som assistent for Kvalifikationsligaholdet, har jeg takket ja til at blive   cheftræner for U18DM. Jeg har været rigtig glad at være en del af Ligaholdet, som jeg synes udviklede sig   meget i det halve år jeg arbejdede sammen med Kian Røn, hvor fik videre udviklet på det arbejde Kian   havde startet. Klubben kontaktede mig om jeg havde lyst til at overtage cheftrænerrollen for U18DM, dette   er en rigtig spændende udforing. At blive en del af at udvikle de bedste talenter i Varde, bliver rigtig   spændende. Talentudvikling er virkelig spændende og pige/kvinde fodbold er i en rivende udvikling. I Varde   er der gang i et rigtig spændende projekt, som jeg gerne vil være med til at rykke. Jeg har som klubben   store ambitioner og jeg glæder mig til at være med til at rykke Varde tættere på toppen U18DM” rækken,   udtaler Carsten.

 

Et stærkt setup på U18

Sebastian Schilling fortsætter på U18 og bliver dermed assistent for Carsten og Head of Coaching, Kian Røn, glæder sig over at duoen:

”Vi tror på at det bliver en stærk duo. Sebastian og Carsten supplerer hinanden godt og de har hver deres kompetencer. Det er enormt glædeligt at de begge har takket ja. Jeg var enormt glad for at have Carsten med på senior, hvor han leverede et godt og grundigt arbejde, så på en ene side er jeg lidt ærgerlig over at vores samarbejde ikke fortsætter på senior, samtidig er jeg helt overbevist om, at det bliver en virkelig kompetent duo på U18, som kan videreudvikle den yderst talentfulde gruppe vi har i klubben, slutter Kian Røn.

Luk