Menu

DBU licens - i næste sæson

image
25. maj 2021 kl. 21:30

DBU´s Kvinde Eliteudvalg har tildelt Varde IF Pige Ungdomslicens for sæsonen 2021/2022.

Den 25. maj, har længe stået som den vigtigste dato i dette forår. Dagen hvor DBU ville offentliggøre hvilke klubber der ville få en af de eftertragtede pladser i den nye licens for piger, som er gældende for den kommende sæson.

Sportsudvalg Pige - Kvinder har igennem det sidste lille års tid, arbejdet ihærdigt på at få alt dokumentation og materialer udfærdiget, så det passer med det udtryk vi som klub gerne kendes for.

En af de vigtigste opgaver har i den forbindelse været at få ansat en Head of coach samt en børneudviklingstræner, som udgør fundamentet i vores talentsektor.

Det lå lige til højrebenet at vores nuværende U14 cheftræner, Jesper Frederiksen, som har og er den drivende kraft i Sydvestjysk Udviklingscenter for Piger (SUP), skulle tilbydes jobbet som børneudviklingstræner. Dette har Jesper sagt ja til, og dermed føres vores strategi på dette område sikkert videre. Desuden vil Jesper have fokus på vores mellemste årgange, så der er sammenhæng i de spillere der er i SUP miljøet, og efterfølgende sluses ind på de første ungdomsårgange ved U13 Piger.

Kian Røn er ansat som Head of coach, og han har udtalt følgende om udfordringen.

Jeg glæder mig utroligt meget til at starte. Jeg har nu været i klubben i knap et halvt år, og ser enormt meget frem til de nye udfordringer, hvor vi vil forsøge at blive endnu skarpere på vores talentudvikling.  Det bliver interessant at arbejde tættere sammen med de andre trænere, efter en opstart der primært har været brugt på vores seniorafdeling. Samtidig glæder jeg mig til at komme rundt på de forskellige årgange og hjælpe med både individuel træning af spillerne, men også sparringen med trænerne i klubben blandt andet i forhold til selve træningen og spillestilen. Jeg har allerede haft nogle samtaler med de enkelte trænere, og jeg synes, at det virker til at blive et godt samarbejde det næste år. Forhåbentligt kan vi som klub fortsætte med at flytte os og give både spillerne og trænerne endnu bedre forudsætninger for at udvikle sig yderligere.

                                                                                                                                                                                                            

Der faldt en tung sten fra hjertet, da vi fik nyheden om at vi havde fået tildelt licens for 2021/2022, der er lagt utroligt meget administrativt arbejde i dette projekt. En hel ny licens skulle indarbejdes i klubbens strategi, holdudvikling, og ikke mindst individuel spiller udvikling og uddannelse. Ikke at vi ikke før har haft dette på programmet, men alt er gennemgået og tilpasset fremtiden, vi hviler dog ikke på laurbærrene, der er stadig plads til forbedringen på mange parametere endnu, udtaler formanden for Pige - Kvinder, Kurt Nørregaard Jeppesen.

Tildeling af DBU Pige ungdomslicens kan ses her

Luk