Kvinderne er halvvejs - B.93 gæster Varde
Efter sejren mod Odense i sidste runde gælder det nu B93 hjemme på lørdag.
Cheftræner Kian Røn, mener at der er ligheder mellem de to modstandere:
”De to hold kan godt minde om hinanden. Det er begge hold, der gerne vil have bolden og angribe. Derfor kan der også være nogle af de samme ting, vi skal tage med til kampen i denne uge”. Jeg synes egentligt at præstationen mod Odense var god, ikke kun på grund af resultatet, men lige så meget på grund af indstillingen fra pigerne. Samtidig formår vi at være mere rolige i vores opspil, end tilfældet var mod AaB og derfor var der flere parametre, der peger i den rigtige retning. Det skal vi selvfølgelig forsøge at tage med videre til kampen mod B93”.
Holdets yngste Pernille Marie Madsen, spillede der spillede en brandkamp mod Odense og blev matchvinder, vurderer holdets chancer mod B93:
”Jeg mener at vi har gode chancer mod B93. Vi kommer med en god energi, gejst og 3 point fra Odense kampen, hvor vi viste mange gode momenter, som vi kan tage med til kampen på lørdag”.
Kampen mod Odense blev afgjort på et drømmemål, da Pernille tog chancen langt ude fra:
”Vi fik et frispark omkring midten, hvor den så bliver spillet ud til mig. Der kommer ingen Odense spiller i mod mig og jeg tænker derfor bare at jeg prøver at skyde mod mål. Jeg rammer den så suverænt godt og den går direkte i det lange hjørne”.
Kampen fløjtes op på Sydbank stadion lørdag klokken 13.00